Zorniger fik flere svar end spørgsmål i sidste testkamp
Alexander Zorniger fik flere svar end spørgsmål i testkampen mod St. Pauli. Der kan ske få ændringer i startopstilling til Randers-kampen, men bliver ikke noget

Alexander Zorniger fik flere svar end spørgsmål i testkampen mod St. Pauli. Der kan ske få ændringer i startopstilling til Randers-kampen, men bliver ikke noget revolutionerende. Brøndby IF fik et godt rygstød inden Superliga-premieren mod Randers FC om en uge. Sidste testkamp endte med en 3-0-sejr over St. Pauli. Det var en kamp, som gav cheftræner Alexander Zorniger flere svar end spørgsmål, selvom det var mod en modstander, som ikke er lige så langt i sine forberedelser. - Jeg fik flere svar end spørgsmål og det er i princippet godt i en sidste kamp, inden det går løs. Nu må vi se, hvordan den kommende uge forløber. Jeg synes, de spillere der kom ind, viste, at de også vil starte inde. - De (St. Pauli, red.) er midt i deres pre-season. Jeg kender Markus (Kauczinski, St. Pauli-cheftræner, red.) rigtig godt og de er blevet kørt hårdt indtil videre. Man kunne også se det i kampen mellem HSV og AGF. Generelt set er det hold, vi kan tabe til. Det handlede ikke om modstanderen, men om os selv og den måde vi spillede på. Og jeg synes vi spillede rigtig godt. Joel Kabongo startede inde. Er det et tegn på, at han er kommet tættere på de andre midtstoppere? - Minimum. Det kan også være et tegn på, at han lige nu er et skridt foran. Vi kender Paulus' og Hjörturs kvaliteter, men i pre-season har Joel vist sine. Vi analyserer og bedømmer spillernes kvaliteter lige nu og ikke i fortiden. Var det opstillingen til Randers-kampen, vi så mod St. Pauli, eller kommer der ændringer? - Jeg ved det ikke. Der venter en lang træningsuge, men den sidste træningskamp er altid et tegn. Der kommer ikke seks-syv ændringer. Det var ikke bare en pre-season kamp, men en kamp, hvor vi gerne ville se nogle ting også, og vi fik set nogle gode ting. Der er ingen grund til en masse ændringer. - De spillere der kom ind, gjorde det også godt. Kasper (Fisker, red.) og Jens Martin (Gammelby, red.) gjorde det for eksempel godt. Flere af de nye spillere ser ud til at være faldet godt ind på holdet allerede. Hvad synes du? - Generelt set, ja. Vi skal tage nogle flere skridt, men det var godt at se og det var et af vores mål at gøre bredden i holdet bedre. Nu gælder det Randers. Nu er det alvor. På mandag begynder Superligaen igen for Brøndbys vedkommende.