3POINT
Nyheder2. feb. 2018

Zorniger: FCK har så meget kvalitet i deres trup, at de kan kontrollere de fleste kampe, de spiller - også mod os

Alexander Zorniger har respekt for FCK og deres trup, og han lover, at det bliver en stor kamp. Siden Superligaen gik på vinterpause, så har Brøndby slået FC Ro

3point person
3point.dk2. feb. 2018

Alexander Zorniger har respekt for FCK og deres trup, og han lover, at det bliver en stor kamp. Siden Superligaen gik på vinterpause, så har Brøndby slået FC Roskilde og Fremad Amager i træningskampe på dansk jord, mens det i Dubai blev til 3-3 mod Guangzhou Evergrande og 2-2 mod Slavia Prag. På søndag møder Brøndby så FCK i pokalturneringen, og de blå/gules modstander har slået Vejle i en testkamp på dansk jord inden det blev til et 5-0-nederlag mod Zenit, 0-0 mod Guangzhou Evergrande og 2-1 over Shakhtar Donetsk. Her forventer Brøndby-træner Alexander Zorniger, at begge hold vil dominere dele af kampen. - Fordi kampen spilles så tidligt i forårssæsonen, forventer jeg en kamp, hvor holdene vil skiftes til at dominere kampen. For FC København er kampen en mulighed at komme tilbage i sæsonen. De har så meget kvalitet i deres trup, at de kan kontrollere de fleste kampe, de spiller - også mod os, udtaler Zorniger til Brondby.com Læs også: Skov: Selvfølgelig går vi ind for at vinde og slå Brøndby Zorniger og Brøndby kom hjem fra Dubai den 30. januar og tog direkte til træning, og allerede den 4. februar skal de så i kamp. Den tyske træner ved ikke helt, hvor hans hold står, men han lover en stor kamp. - Når man kommer direkte fra ’pre-season’ til et brag af en pokalkamp som den på søndag, så gælder det for begge hold, at man ikke helt ved, hvor man står. Jeg vil dog godt love, at det bliver en stor kamp. Kampen sparkes i gang 12.30 søndag og kan ses på TV3+, hvis man ikke har fået billet. 3point.dk vil dække kampen.

Mest kommenterede nyheder