Zorniger: FCK er blevet bedre, men det er vi også
Alexander Zorniger ser FC København som et stærkere hold siden Viktor Fischer er kommet til, men Brøndby-mandskabet har også spillet sig bedre, siger tyskeren.

Alexander Zorniger ser FC København som et stærkere hold siden Viktor Fischer er kommet til, men Brøndby-mandskabet har også spillet sig bedre, siger tyskeren. Søndag er der derby på Brøndby Stadion. FC København kommer på besøg og hjemmeholdet jagter vigtige point i guldduellen med FC Midtjylland. Men der er ikke noget særligt ved derbyet mod FCK i forhold til andre kampe i forhold til forberedelsen, siger cheftræner Alexander Zorniger. - Der vil ikke være særlige forberedelser til nogen af kampene. Vi har præsteret på et højt niveau og håndteret kampene professionelt og det vil vi blive ved med, siger han til 3point.dk. - Vi har holdt fokus på den næste kamp hele vejen igennem. Det gør det nemmere. Vi kan ikke have indflydelse på slutningen af sæsonen, men vi har indflydelse på slutningen af søndagens kamp. Han bruger heller ikke meget krudt på, at Brøndby har vundet de seneste tre indbyrdes opgør mod Ståle Solbakkens mandskab. - Det handler ikke om vores tre seneste kampe mod dem, men jeg har god tro på tingene på grund af vores seneste kampe og drengene er meget fokuserede til træning. Der er ingen tegn på arrogance eller det der ligner. Der er bare fokus på den næste modstander og på hvordan vi kan slå dem. Læs også: Brøndby-fans hjælper hinanden til derby FC København har været bedre kørende i foråret, end de var i efteråret. Det skyldes blandt andet Viktor Fischer, mener Alexander Zorniger, der dog også ser sit eget hold være blevet bedre siden de to hold sidst mødtes i februar. - FCK er altid et hold, der kan slå os. Måske spiller de lidt mere offensivt end i første del af sæsonen. Det skyldes også Viktor Fischers kvalitet. Han er en spiller på et højt niveau for Superligaen. - Desværre for FCK er det ikke kun dem, der er blevet bedre. Det er vi også, hvilket vores seneste kampe viser. Kampen mellem Brøndby og FCK spilles på søndag klokken 16.00 på Brøndby Stadion.