3POINT
Nyheder3. feb. 2017

Zorniger er ikke tilfreds med situationen efter Hjulsager-salg

Brøndby-træner Alexander Zorniger er ikke tilfreds med salget af profilen Andrew Hjulsager. Brøndby er nu tyndere besat end i efteråret og der er et puslespil,

3point person
3point.dk3. feb. 2017

Brøndby-træner Alexander Zorniger er ikke tilfreds med salget af profilen Andrew Hjulsager. Brøndby er nu tyndere besat end i efteråret og der er et puslespil, der skal gå op på midtbanen mener han. Brøndby sendte i det netop lukkede transfervindue en af efterårets profiler, Andrew Hjulsager, til spanske Celta Vigo. Mens mange Brøndby-fans har bifaldet salget og det faktum, at Brøndby fik penge for ham med bare fem måneder til kontraktudløb, er Alexander Zorniger mindre munter. Han synes nemlig ikke det lykkedes Brøndby at få erstattet Andrew Hjulsager og føler sig dermed sat tilbage med en tyndere trup og et puslespil på midtbanen. - Jeg er bestemt ikke tilfreds med situationen, som den ser ud lige nu. Nu begynder puslespillet virkelig på midtbanen, siger tyskeren til Ekstra Bladet. - Jeg mener ikke, at vi har hentet nogen egentlig erstatning for ham (Andrew Hjulsager, red.). Alexander Zorniger fortæller videre, at Zsolt Kalmár mere skal ses som en erstatning for Christian Greko Jakobsen og at Brøndby-truppen er meget sårbar over for skader.

Mest kommenterede nyheder