3POINT
Nyheder10. jan. 2019

Zorniger er ikke på back-jagt: Tror på Mensah

Alexander Zorniger er ikke på jagt efter en ny back til truppen, for han fastholder sin tro på Kevin Mensah som udfordrer til Jens Martin Gammelby. Brøndby har

3point person
3point.dk10. jan. 2019

Alexander Zorniger er ikke på jagt efter en ny back til truppen, for han fastholder sin tro på Kevin Mensah som udfordrer til Jens Martin Gammelby. Brøndby har denne vinter sagt farvel til anfører Johan Larsson, som i de seneste fire år har siddet tungt på positionen som højreback. Nu har Brøndby Jens Martin Gammelby til at tage over på positionen, men det vakte opsigt hos mange, da Alexander Zorniger inden jul bragte angriberen Kevin Mensah i spil som konkurrent til den position. Sportsdirektør Ebbe Sand har bedyret, at back-positionerne er et sted, man lurer på at forstærke sig. Men det er ikke nødvendigt, mener Alexander Zorniger, for han holder fast i sin tro på Mensah på backen. - Vi vil forsøge at bringe ham i spil til den position, men han skal fortsat bygges op, og det vil preseason gå med. Han har været ude i syv måneder, og vi vil ikke forårsage en ny skade. Han vil komme i spil til positionen, og så må vi se. Lige nu kigger vi ikke efter en ny back, siger Zorniger til bold.dk. - Jeg kan godt lide hans fart, og han er stærk i duellerne – meget bedre end nogle af forsvarsspillerne. Det så vi, da vi trænede det sidste år. Der gik det op for os, at han kunne være en mulighed på positionen. Brøndby spiller første træningskamp på søndag mod BSF, hvor der altså kan blive minutter til både Jens Martin Gammelby og Kevin Mensah.

Mest kommenterede nyheder