Zorniger efter Pukki-show: Han har været uheldig
Alexander Zorniger var tilfreds med sit hold ovenpå 4-2-sejren over FC Nordsjælland, hvor Teemu Pukki fik genrejst sig selv efter et par måneder, hvor finnen, i

Alexander Zorniger var tilfreds med sit hold ovenpå 4-2-sejren over FC Nordsjælland, hvor Teemu Pukki fik genrejst sig selv efter et par måneder, hvor finnen, ifølge træneren, har været uheldig med ikke at score. Brøndby vandt 4-2 over FC Nordsjælland i en underholdende kamp søndag aften. Tidligere på sæsonen var Brøndby på besøg i Farum i en kamp, hvor holdet spillede godt, men tabte 3-2. Zorniger ser ikke den store forskel på den kamp og dagens sejr. - De har et kvalitetshold. Der er ikke meget der har ændret sig siden dengang, men vi kommer selvfølgelig med den selvtillid, man har, når man har vundet 6 kampe i træk. Og så udnyttede vi deres fejl i dag. De udnyttede vores fejl i sidste kamp. I søndagens sejr blev Teemu Pukki afgørende med et hattrick. Finne har haft det svært på det seneste, men Zorniger mener også, at Pukki har været ramt af uheld i visse situationer. - Det har ikke været en anden Pukki i de sidste uger, han har bare været lidt mere uheldig i nogle situationer. I dag er han lidt mere heldig med den samme slags situationer, og det er godt. Når noget er godt for Teemu, så er det godt for holdet. Vi har brug for kvalitetsangribere i løbet af kampene. Om Pukki og Brøndby kan udbygge stimen til 8 sejre i træk vil vise sig på søndag, når holdet gæster Silkeborg.