3POINT
Nyheder26. feb. 2017

Zorniger: Det handler ikke om kunstskøjteløb, det handler om mål

Alexander Zorniger er mere end tilfreds med at kunne give kreditten til SønderjyskE, hvis bare han får de tre point. Sådan lyder ordene fra Brøndbys cheftræner,

3point person
3point.dk26. feb. 2017

Alexander Zorniger er mere end tilfreds med at kunne give kreditten til SønderjyskE, hvis bare han får de tre point. Sådan lyder ordene fra Brøndbys cheftræner, efter en 2-1-sejr i en kamp, hvor Brøndby var presset helt i bund i store dele af kampen. Det holdt hårdt for Brøndby, men til sidst fik de hevet sejren i land mod SønderjyskE. Efter kampen var Zorniger tilfreds med pointene, men ikke sen til at give kredit til modstanderen. - Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været så pressede. Men SønderjyskE kender jo godt deres egne kvaliteter. De er ekstraordinære på dødbolde. SønderjyskE spillede en god kamp, men jeg vil hellere end gerne give modstanderne al kredit, og så selv tage de tre point, sagde Zorniger efter kampen til Onside. Zorniger erkender, at der særligt er en ting, Brøndby skal arbejde med at gøre bedre. - Vi viste allerede i første halvleg, at vi er i stand til at skabe målchancer, så det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, hvilken mentalitet vi har, når vi skal forhindre modstanderne i at score. Der kan vi godt tage et skridt opad. Zorniger har store roser til holdet generelt, og særligt en spiller: - Jeg er stolt af drengene, og deres måde at håndtere kampen på. Specielt kan alle jo se, at vi har ligaens bedste målmand i øjeblikket. Måske endda den bedste danske fodboldspiller overhovedet. - I de sidste 10-15 minutter giver drengene alt for at forhindre SønderjyskE i at score. Det havde været fortjent, hvis de havde scoret, men igen, det handler ikke om kunstskøjteløb, det handler om at score mål. Med sejren har Brøndby nu ikke tabt i 6 Superligakampe på stribe.

Mest kommenterede nyheder