3POINT
Nyheder21. feb. 2018

Zorniger: Der er virkelig mange kampe tilbage

Alexander Zorniger er ikke så bekymret over at Brøndby er bagud med tre point i forhold til FC Midtjylland. Der er virkelig mange kampe tilbage, siger træneren.

3point person
3point.dk21. feb. 2018

Alexander Zorniger er ikke så bekymret over at Brøndby er bagud med tre point i forhold til FC Midtjylland. Der er virkelig mange kampe tilbage, siger træneren. Brøndby spillede søndag aften 1-1 i Aalborg, mens FC Midtjylland besejrede FC København. Midtjyderne har derfor nu tre point ned til Brøndby på andenpladsen. Men det bekymrer overhovedet ikke cheftræner Alexander Zorniger. Der er virkelig mange kampe tilbage - og mange indbyrdes også. Adspurgt om han ærgrer sig over to 'tabte' point i Aalborg, svarede Zorniger: - Så kan du også spørge dem (FCM, red.), hvad de mener om de tabte point i Helsingør. Der er ingen mulighed for at vinde alle kampe. Nu er vi efter med tre point, siger han til 3point.dk. - Lige nu fokuserer vi rigtig meget på Helsingør. Der er 15 kampe tilbage. Det er virkelig mange. 10 af kampene er mod de andre tophold. Det er rigtig mange. Kan ændre i løbet af kampen I Aalborg spillede Brøndby en mand i undertal i godt en time, men fik alligevel et point med hjem efter en god præstation. De blågule skiftede over i en flad 4-4-1 og Brøndby har flere gange haft held med at skifte fra diamanten til den flade 4-4-2. Koden har været ikke at miste aggressiviteten. - Vi ville gerne have mere kontrol i bredden og derfor ændrede vi i forhold til spillet mod bolden. Hvad vi gør med bolden, er noget helt andet. - Det hjælper os. Vi ændrede også i Silkeborg og SønderjyskE. Det gjorde vi også i Telia Parken, men der var vi foran 1-0 med diamanten. - Med bolden, når vi spiller 11 mod 11, er vi sværere at spille mod, når vi spiller med diamanten, men vi kan let skifte til en 4-4-1 i dag (søndag, red.) uden at miste vores aggressivitet. Det var problemet sidste år. Når vi sagde, at vi skiftede over i en 4-4-2, lød det for spillerne som om vi skulle være mere passive. Det er det, vi ikke vil. Brøndby skal i kamp igen på søndag, når FC Helsingør gæster Brøndby Stadion. Se eller gense mål og højdepunkter fra Brøndbys remis i Aalborg:

Mest kommenterede nyheder