Zorniger: Brøndby er et stort navn i Europa
Brøndbys nye cheftræner Alexander Zorniger ser frem til at stå i spidsen for Brøndby. - Brøndby IF er en klub med et stort navn i Europa, lyder det fra Zorniger

Brøndbys nye cheftræner Alexander Zorniger ser frem til at stå i spidsen for Brøndby. - Brøndby IF er en klub med et stort navn i Europa, lyder det fra Zorniger. Brøndby præsenterede tirsdag morgen klubbens nye cheftræner i form af tyske Alexander Zorniger, der skal tage over efter Auri efter sæsonen. Zorniger glæder sig til at tage over i Brøndby og fremhæver, at klubben er et stort navn i Europa. - Brøndby IF er en klub med et stort navn i Europa på grund af sin historie og de mange fantastiske spillere som klubben år efter år til stadighed udklækker. Fra Laudrup-brødrene og Peter Schmeichel til Andreas Christensen og Daniel Wass. Jeg er derfor også bekendt med det pres, der hviler på Brøndby IF i disse år netop på grund af sin historie, men sådan er det i storklubber, siger tyskeren til klubbens hjemmeside. Den tidligere Stuttgart-træner kommer til Brøndby med klare visioner for spillet. - Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg kan tilbyde, og det, jeg står for, er en tydelig tilgang til fodbold. Jeg spiller med et intenst pres på modstanderen for at vinde bolden tilbage hurtigst muligt, og mine spillere skal hele tiden tænke fremad og vise aggressivitet. Denne type af presfodbold kræver voldsomt meget af spillerne, men som strategi 6.4 også gør det tydeligt, så er det måden, at vi sammen, det vil sige spillere og klubben, får løftet os til det næste sportslige niveau. Zorniger har første arbejdsdag i Brøndby den 1. juni.