Zorniger: Ændrer ikke vores måde at spille på, fordi vi spiller i Telia Parken
Brøndby kommer ikke til at ændre på deres måde at spille på, blot fordi de søndag spiller i Telia Parken, hvor de blågule i mange år har haft det svært. Der er

Brøndby kommer ikke til at ændre på deres måde at spille på, blot fordi de søndag spiller i Telia Parken, hvor de blågule i mange år har haft det svært. Der er ikke længe til nu. Søndag klokken 12.00 går FC København og Brøndby på banen i Telia Parken til sæsonens andet derby. Brøndby har ikke vundet på FCK's bane i Superliga-regi i 13 år, men Alexander Zorniger kommer ikke til at indstille sig anderledes af den grund. Brøndby kommer med sin egen spillestil og den holder man fast i mod rivalerne. - Vi går ind til kampen, som vi altid går ind til en kamp; vi kigger kun på os selv. Vi er et hold, der ønsker at spille offensivt, og det kommer vi også til i morgen, siger Alexander Zorniger til brondby.com. - Vi vil vinde duellerne og generobre boldene så aggressivt som muligt og så højt på banen som muligt. Vi er inde i en god stime på otte kampe uden nederlag i Alka Superligaen, og den stime agter vi ikke at ødelægge i morgen ved at ændre vores måde at spille på, blot fordi vi spiller i Telia Parken. - Vi har altid stor respekt for vores modstandere, uanset om det er Randers FC eller FC København. Vi kender FC København rigtig godt, men vi har stor tro på egne evner og glæder os som sagt til kampen. Kampen fløjtes op søndag klokken 12.00 og Brøndby-spillerne kan glæde sig over at få et udsolgt blågult afsnit i ryggen som støtte.