3POINT
Nyheder17. maj 2016

Yussuf Poulsen elskede kommende Brøndby-træner

Landsholdsspilleren Yussuf Poulsen har haft den kommende Brøndby-træner Alexander Zorniger i RB Leipzig. Han var med til at forme ham som spiller, og Poulsen el

3point person
3point.dk17. maj 2016

Landsholdsspilleren Yussuf Poulsen har haft den kommende Brøndby-træner Alexander Zorniger i RB Leipzig. Han var med til at forme ham som spiller, og Poulsen elskede ham, fortæller han. FOTO: dierotenbullen.com Brøndby har præsenteret tyske Alexander Zorniger, som klubbens kommende træner. Han har tidligere tilbragt flere år i RB Leipzig, hvor han har været med til at forme landsholdsspilleren Yussuf Poulsen, som er meget begejstret for ham. - Jeg har kun positive ting at sige. Jeg elskede ham. Og så er det én, man kan spørge til råds. Det er rigtigt godt for Brøndby, at de får ham. For en uges tid siden ringede han og spurgte mig til råds om, hvad Brøndby var for en klub. Så jeg havde lidt set det komme, siger han til TV2 Sporten. Yussuf Poulsen fortæller også om en krævende spillestil, som kræver de rigtige spillere. Ikke alle kan præstere i det som Zorniger gerne vil. - Det er jo en lidt anden spillestil. Får han sine tanker igennem bliver det rigtigt spændene. Det er en spillestil som Superligaen aldrig har set før med højt og intensivt pres og genpres. - Han (Zorniger, red.) er helt sikkert i gang med at finde de rigtige spillere, der kan omsætte hans tanker. For det er langt fra alle, der har kapacitet til at spille på den måde. Zorniger var træner i Leipzig fra sommeren 2013 til februar 2015.

Mest kommenterede nyheder