3POINT
Yousef Salech

Teis Markfoged

Nyheder28. jun. 2021

Yousef Salech: Projektet er stærkt og der er lagt en super plan for mig

Den 19-årige angriber Yousef Salech er ny mand i Brøndby og han glæder sig til at tage hul på kapitlet i den gule trøje.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen28. jun. 2021

Brøndby IF kunne mandag eftermiddag præsentere den 19-årige angriber Yousef Salech som ny mand i klubben. Han skifter fra 2. divisionsklubben HIK, ligesom Jagvir Singh tidligere har taget samme tur.

Salech jubler over skiftet til de danske mestre og glæder sig over, at der er blevet lagt en god plan for ham i Brøndby.

- Det er et fantastisk skifte for mig. Jeg kommer til Danmarks største fodboldklub med Danmarks bedste fans og smukkeste stadion. Man kan ikke andet end at blive forelsket i den her klub, siger han.

- Jeg har valgt skiftet til Brøndby, fordi projektet er stærkt og der er blevet lagt en super plan for mig, som jeg virkelig tror på.

Salech har stadig alderen til at kunne spille U/19-fodbold, men han starter sammen med Superliga-truppen i pre-season. 

- Lige nu er det ikke aftalt hvem jeg skal spille min første kamp for. Men jeg starter op med Superliga-truppen i morgen og er der den første periode. Og så må vi se, om jeg kan matche niveauet fra start. Ellers har jeg selvfølgelig muligheden for at spille U/19-kampe denne sæson, indtil jeg er fuld tilpasset til tempoet og niveauet.

Yousef Salech er angriber og vil beskrive sig selv således:

- Jeg vil beskrive mig selv som en ung, hårdtarbejdende angriber, som har en størrelse og fysik, som jeg bruger rigtig meget i mit spil. Jeg ejer enormt meget sult og jeg sulter efter at udvikle mig, score mål og vinde fodboldkampe her, slutter han.

FAKTA:
Fødselsdato: 17. januar 2002
Kontraktlængde: 30. juni 2024
Højde: 195 cm.
Vægt: 92 kg.
Favoritben: Højre
Position(er): Angriber
Tidligere klub(ber): HIK

 

Mest kommenterede nyheder