3POINT
1721587633-DSC021057.jpg

Adam Møller Karlsen

Nyheder21. jul. 2024

Yeboah: Har drømt om det så længe

Dér var han. Emmanuel Yeboah har haft en lang vej til succes i Brøndby, men i aftenens sæsonåbner kulminerede det hele, og det er starten på en ny tid for Brøndby-angriberen, siger han.

3point person
Anders Villaume Vestergaard21. jul. 2024

– Jeg har drømt om det her så længe. Siden sidste sæson. Endelig fik jeg chancen for at spille.

Det var en lettet og stolt Emmanuel Yeboah, der efter et indhop, der sjældent er set lignende, troppede op i mixed zone efter kampen mod Viborg FF, der sluttede 3-3 efter en dramatisk afslutning på opgøret.

Yeboah kom på banen i kampens sidste krampetrækninger – alligevel endte han med at sende to afslutninger i kassen i dommerens tillægstid.

Et indhop, der ikke ligefrem stod skrevet i sol, måne og stjerner efter angriberens svære, første år i Brøndby-trøjen.

– Sidste sæson var ikke nem. Jeg kom ind, og alt var ordnet, og træneren havde sine planer på plads. Det har været svært som spiller. Men jeg har trænet godt og gjort alt, der var muligt for at blive en del af holdet, siger Yeboah. 

Er det her så starten på noget stort for dig i Brøndby?

– Det vil jeg svare et stort ja til. Første kamp i sæsonen, og jeg scorede to mål for klubben. Det er et stort øjeblik for mig, for jeg fortjente noget spilletid, og heldigvis fik jeg det. 

Yeboah går som bekendt på banen med et noget usædvanligt nummer på ryggen, nemlig 99. Og netop det nummer er måske en del af forklaringen på aftenens magi.

– Min far gav mig kaldenavnet '99 ideas', og han sagde, at jeg altid skal huske at bruge 99.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder