Wilczek-vildskud reddede Brøndby-fans liv
Et vildfarent skud fra Kamil Wilczek endte med at redde David Nielsens liv, da han blev ramt i hovedet og lægerne efterfølgende fandt en tumor i hjernen. Det va

Et vildfarent skud fra Kamil Wilczek endte med at redde David Nielsens liv, da han blev ramt i hovedet og lægerne efterfølgende fandt en tumor i hjernen. Det var et derby som alle andre for Brøndby-tilhængeren David Nielsen, indtil han under opvarmningen blev ramt i hovedet af et vildfarent Kamil Wilczek-skud. Medfans omkring og lægestab hjalp David Nielsen og siden er han blevet undersøgt. Lægerne fandt en tumor i hjernen, så han er taknemmelig for det vildfarne Wilczek-forsøg og for sine medfans' hjælp. Sådan skrev David Nielsen i gruppen For alle os med Brøndby i hjertet: - Hej allesammen. Jeg hedder David og er personen som blev ramt af bolden under opvarmningen til kampen mod FCK. Jeg vil gerne takke jeres lægestab, vagter og alt personale, og de fans der stod tæt på, for jeres hurtige indsats som viser sig at have reddet mit liv. Jeg kan slet ikke beskrive hvor taknemlig jeg er for jeres indsats. Det viste sig at jeg havde en tumor i hjernen og den var ikke blevet opdaget hvis ikke Wilczek havde ramt mig så derfor er jeg så taknemlig, for at dette skete, især når der var så professionelt personale til stede. Jeg skal nu igennem operation osv. Tak allesammen jeg er jer evig taknemlig ??? Mvh. David Nielsen. 3point.dk har været i kontakt med David Nielsen, som bekræfter forløbet. Han ønskes god bedring fra redaktionen.