Wilczek overhaler Pukki og Absalonsen: Syvende mest scorende Brøndby-spiller i Superligaens historie og 33. all-time
Kamil Wilczek pumpede to kasser i nettet mod OB, og det sender ham forbi Teemu Pukki og Johan Absalonsen på all-time-topscorerlisten i Superligaen. FOTO: Ian Ni

Kamil Wilczek pumpede to kasser i nettet mod OB, og det sender ham forbi Teemu Pukki og Johan Absalonsen på all-time-topscorerlisten i Superligaen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Kamil Wilczek var på pletten, da OB søndag blev besejret. Med to mål vendte han 1-2 til 3-2 og polakken er ved at gøre sig historisk i Brøndby. Det viser et kig på all-time-topscorerlisten ved superstats.dk, der viser, at Wilczek nu indtager en 33. plads. Efter i aften har han 57 mål, og dermed går han forbi Teemu Pukki, som har 55 mål. Absalonsen med 56 mål er også overhalet, hvorfor kun Jan Kristiansen (60), Ruben Bagger (64), Ebbe Sand (69), Peter Graulund (107), Peter Møller (135) og Morten "Duncan" Rasmussen (145) har scoret flere. Wilczek er altså 7. mest scorende Brøndby-spiller i Superligaens historie, og af "rene" Brøndby-spillere der ikke har scoret for andre klubber, så er det kun Bagger og Sand, som nu er foran polakken. Vi skal som altid gøre opmærksom på, at vi i forbindelse med statistik anerkender, at der også blev scoret mål for Superligaen startede, og vi hører meget gerne om statistik, der skulle være tilgængeligt.