Wilczek om kvindernes pokalfinale: Det er en stor ting for Brøndby-familien
Dagen efter Brøndby – FC Midtjylland spiller Brøndbys kvinder pokalfinale på Brøndby Stadion, hvor der er gratis entre. Wilczek er generelt imponeret over Brønd

Dagen efter Brøndby – FC Midtjylland spiller Brøndbys kvinder pokalfinale på Brøndby Stadion, hvor der er gratis entre. Wilczek er generelt imponeret over Brøndbys kvinder, og han udelukker ikke, at han vil komme og støtte sine klubkammerater. Brøndbys kvindehold fik en ny fan, da Kamil Wilczek så dem spille Champions League mod Juventus. Og den polske herreangriber udelukker ikke, at han kommer ud og støtter sine klubkammerater dagen efter, at han selv har spillet pokalfinale. - Måske vil jeg tage til kvindernes pokalfinale. Jeg så deres kamp mod Juventus i Champions League, og jeg var imponeret over, hvordan de spillede. Det var en virkelig god kamp. Så måske kommer jeg også næste gang. Det er en stor ting generelt, at der er to hold i pokalfinalen. Brøndby-familien er ikke i sådan en situation hvert år, så vi er glade, men vi vil være endnu mere glade, hvis vi vinder trofæerne, så det håber jeg, at vi gør næste weekend, udtaler Kamil Wilczek til 3point.dk. LÆS OGSÅ: Hedlund glæder sig helt vildt til at opleve Brøndby-fansene i pokalfinalen
Brøndbys kvinder har vist, at de har god teknik og meget kvalitet
Den polske bomber er imponeret over kvindernes niveau, som han vurderer til at være højere end i Polen. Samtidig understreger han, at han altid kan lære af at se andre spille fodbold. - Brøndbys kvinder har vist, at de har god teknik og meget kvalitet. De er rolige med bolden og de viser deres styrker. Jeg var overrasket, da jeg forventede, at niveauet var meget lavere, men jeg nød virkelig kampen mod Juventus. - Jeg ville se noget anderledes, og jeg elsker at se, hvordan andre spiller. Børn, kvinder og selv lavere divisioner. Jeg kan lære meget af forskellige hold fra andre ligaer end Superligaen, og vi har kvindefodbold i Polen, men det er ikke det samme niveau som i Danmark, slutter Wilczek. Her kan du læse mere om, hvordan du kommer gratis ind til pokalfinale på Brøndby Stadion lørdag den 18. maj, hvor Brøndbys kvinder møder Fortuna Hjørring.