Wilczek om derby-jubel: Det var bare følelser
Det var bare følelser, der fik frit spil, da Kamil Wilczek hoppede op på banden og lod sig tiljuble efter sit mål til 2-0 mod FC København søndag eftermiddag, f

Det var bare følelser, der fik frit spil, da Kamil Wilczek hoppede op på banden og lod sig tiljuble efter sit mål til 2-0 mod FC København søndag eftermiddag, forklarer Brøndbys derby-helt. FOTO: Lasse Lagoni Kamil Wilczek blev den store derby-helt for Brøndby, da han med sine to mål var med til at besejre FC København med 3-1 søndag eftermiddag. Polakken og anføreren er en yderst populær herre på den københavnske vestegn og da han scorede til 2-0, hoppede han op på banden ned mod Sydsiden og lod sig hylde. Han havde ikke tænkt over jubelscenen på forhånd - det var bare noget der skete. Det var følelser, forklarer han. - Det var bare noget, der skete i øjeblikket. Jeg nåede ikke at tænke over det. Det var bare følelser, sagde Wilczek efter kampen til 3point.dk. - Det er en speciel følelse. Du ved, hvor vigtigt et derby er her i Brøndby. Jeg har været her længe og jeg ved også hvor vigtigt det er for alle i og omkring klubben - og det er lige så vigtigt for mig. Det er en særlig kamp og jeg er glad for at komme på tavlen i sådan en kamp. SE OGSÅ: Fan-cam: De fedeste billeder af fans, jublende tribuner og fantastisk tifo Wilczek er venstrebenet, men i anden halvleg lukkede han kampen med sin scoring til 3-1 til Brøndby. Med sit kolde højreben, som altså ikke var så koldt alligevel. - Det var min første tanke bare at sparke. Jeg skulle ikke have en ekstra berøring, jeg skulle bare skyde og ramme inden for rammen. Det lykkedes. Det var perfekt. Efter det mål var der ro på, slutter han. Nu er der landsholdspause for Wilczek og holdkammeraterne, inden det gælder Lyngby på den anden side af landskampene.