Wilczek nu 22. mest scorende i Superligaens historie - Overhaler Bagger (og så alligevel ikke)
Kamil Wilczek er nu den 22. mest scorende spiller i Superligaens historie, hvor han går forbi Ruben Bagger på 64 mål og Tommy Bechmann på 65 mål. I Brøndbys his

Kamil Wilczek er nu den 22. mest scorende spiller i Superligaens historie, hvor han går forbi Ruben Bagger på 64 mål og Tommy Bechmann på 65 mål. I Brøndbys historie har han nu kun ét mål mindre end netop Bagger, og kan snart blive femte mest scorende all-time. Foto: Lasse Lagoni I forhold til Superligaen, så er Kamil Wilczek med sine to mål mod Lyngby nu den 22. mest scorende i historien. Han startede dagen på 64 mål og var lige med Ruben Bagger, og med sin første scoring kom han op på siden af Tommy Bechmann, som dog blev overhalet med polakkens straffesparksscoring. Dermed har han nu 66 mål ligesom Per Pedersen og Hans Henrik Andreasen. Jeppe Curth har 67, Jess Thorup har 68 og så har Søren Berg, Nicklas Helenius og Ebbe Sand 69 mål ifølge superstats.dk. Netop de 69 mål vil Kamil Wilczek meget gerne overgå. Det talte han fornylig om i et stort interview, som du kan finde her. Har overhalet Bagger i Superligaen, men ikke internt i Brøndby I forhold til mål for Brøndby, så har Kamil Wilczek allerede overhalet Ebbe Sand. Det gjorde han mod FCK, hvor han også scorede to mål. Med de to mål mod Lyngby, så har polakken i alt 87 mål for Brøndby ifølge brondbystats.dk. Dermed er han ét mål efter Ruben Bagger, som står noteret for 88 mål. Claus Nielsen har 98, Preben Lagerbon har 104 og så er der et stykke op til Bent "Turbo" Christensen med 118 og Kim Vilfort med 119, som altså er den mest scorende i Brøndbys historie.