Wilczek: Meget glad i Brøndby
Kamil Vilczek vurderer, at det har været en god sæson indtil videre, og han er meget glad for at være i Brøndby. Kamil Wilczek er nummer to på topscorerlisten,

Kamil Vilczek vurderer, at det har været en god sæson indtil videre, og han er meget glad for at være i Brøndby. Kamil Wilczek er nummer to på topscorerlisten, hvor han med sine ni mål kun er overgået af Teemu Pukki og Marcus Ingvartsen, der begge har scoret 10. Polakken er også ganske tilfreds med sæsonen indtil videre. - Det har været en god sæson indtil videre. Jeg har fået scoret en del mål, og det er jeg meget tilfreds med, men det handler ikke om mig. Det handler om at arbejde for holdet, og kan mine mål hjælpe holdet, er jeg meget tilfreds, siger Wilczek til bold.dk. Meget glad i Brøndby Wilczek er også meget glad for at spille sammen med Teemu Pukki og for at være i Brøndby generelt. - Mit samarbejde med Pukki er rigtig godt. Vi arbejder godt sammen og kommunikerer godt i kampene. Jeg kan godt lide at spille sammen med ham, for vi gør hinanden gode. Jeg er i det hele taget meget glad i Brøndby og forsøger bare at hjælpe holdet til sejre. Pukki og Wilczek får endnu en chance for at score mål, når Silkeborg i morgen gæster Brøndby Stadion.