Wilczek: Meget bliver mere klart efter jul
Meget bliver mere klart efter jul i forhold til Kamil Wilczeks fremtid, fortæller han. Han vil ikke skifte for enhver pris, men erkender, at økonomien spiller e

Meget bliver mere klart efter jul i forhold til Kamil Wilczeks fremtid, fortæller han. Han vil ikke skifte for enhver pris, men erkender, at økonomien spiller en rolle.
Brøndby har netop sagt farvel til Johan Larsson, der forlader klubben på en fri transfer. Det samme kan topscorer Kamil Wilczek gøre om et halvt år.
Polakken har nemlig kontraktudløb til sommer og angriberen fylder 31 år i januar. Derfor lægger han heller ikke skjul på, at økonomien kan komme til at spille en rolle.
- Hvis jeg får chancen for at spille i en bedre lige og tjene flere penge, vil jeg overveje det. Økonomien spiller en vigtig rolle for min fremtid. Meget bliver mere klart efter jul, siger han ifølge tipsbladet.dk til Sportowefakty.
Men angriberen vil ikke væk for enhver pris, for han er glad i Brøndby, hvor han føler sig værdsat.
- Jeg skifter ikke væk bare for at komme i landstrænerens betragtning. I Danmark har jeg et godt navn, jeg føler mig værdsat, spiller hver gang og scorer mål. Og ligaen er god.
Kamil Wilczek scorede 13 mål i Superligaen i efterårssæsonen.