Wilczek: Glæder mig til at betale tilbage
Brøndby har hentet polske Kamil Wilczek. Han er glad for, at klubben virkelig gerne ville have ham, så nu glæder han sig til at betale tilbage. FOTO: Mikkel Joh

Brøndby har hentet polske Kamil Wilczek. Han er glad for, at klubben virkelig gerne ville have ham, så nu glæder han sig til at betale tilbage. FOTO: Mikkel Johansen Denne gang lykkedes det. Brøndby fik hentet Kamil Wilczek. Klubben forsøgte også for et halvt år siden, men uden held. Men nu fik de blågule ønskeangriberen, som glæder sig til at tilbagebetale tilliden. - Det viser bare, at de virkelig ville have mig. Denne gang var der ikke rigtig nogen betænkningstid, siger angriberen til 3point.dk og fortsætter: - Jeg er glad for at være her, for det er en stor og en god klub. Nu glæder jeg mig bare til at betale tilbage og bevise, at klubben har gjort det rigtige ved at tage mig ind. Han glæder sig også til at tørne ud foran publikummet på Brøndby Stadion. Han spiller faktisk bedst, når der er mange mennesker på lægterne, fortæller han. - Jo flere tilskuere der er desto bedre. Jeg glæder mig virkelig meget til at spille foran det fantastiske Brøndby-publikum. Jeg ved at fansene er helt fantastiske og altid støtter op om holdet. Jeg føler faktisk, at jeg spiller bedre jo flere mennesker der er. Det er lidt trist at spille for tomme tribuner, så jeg glæder mig til at løbe ind på stadion og mærke den kæmpe support der er.
Rettidig omhu
Cheftræner Thomas Frank glæder sig over tilgangen af angriberen. Han anser det som rettidig omhu, at der nu er styr på angriber-situationen, hvor de blågule er godt dækket ind. - Jeg vil i den grad kalde det rettidig omhu. Wilczek var en spiller, vi gerne ville have haft fat i i sommers, fordi vi synes han passede og havde nogle af de ting vi manglede. - Selvom det måske havde passet bedst til sommer, så var det nu han var her og nu vi fik muligheden. Det er rettidig omhu, ligesom med Gustaf Nilsson, som er ekstremt spændende og er en for fremtiden. Fredag rejser Kamil Wilczek, Thomas Frank og resten af Brøndby-mandskabet på træningslejr i Portugal, hvor holdet skal deltage i Atlantic Cup.