Wilczek bombede Brøndby i pokalfinalen
Pokalsemifinalen mellem Brøndby IF og AaB bød ikke på mange store chancer eller stort drama, men til gengæld bragte Brøndby sig i deres tredje pokalfinale på st

Pokalsemifinalen mellem Brøndby IF og AaB bød ikke på mange store chancer eller stort drama, men til gengæld bragte Brøndby sig i deres tredje pokalfinale på stribe. FOTO: Teis Markfoged Kampen startede med et par små AaB-chancer, men efter et par minutter fik Brøndby fod på tingene, og optræk til chancer begyndte også at dukke op. Efter 13 minutter fik Dominik Kaiser masser af plads til at trykke af, og Jakob Rinne endte med at bokse den på stolpen. Returen var Kamil Wilczek hurtigt over, og dermed var Brøndby hurtigt foran. Brøndby fortsatte med at sidde på tingene, og AaB kom ikke frem til en reel chance i resten af halvlegen. I stedet havde både Kamil Wilczek, Simon Tibbling og Paulus Arajuuri muligheder, men det blev ved 1-0 ved pausen. Anden halvleg endte som en lang ørkenvandring uden de store chancer. Halvlegens højdepunkt var nok da stadion sang "Brøndby" "IF" imellem sig. Generelt var opbakningen i begge ender bestemt en semifinale værdig! Men på banen udeblev chancerne indtil første tillægsminut, hvor Ante Erceg fik serveret bolden foran et tomt mål, men slet ikke fik ordentligt ram på bolden. I slutminutterne blev Ante Erceg udvist for at sparke bolden væk, men det hjalp ikke AaB, som ikke kom frem til noget som helst. Det betyder, at Brøndby møder FC Midtjylland i årets pokalfinale.