3POINT
Nyheder18. aug. 2018

Wilczek åben for at forlænge med Brøndby

Kamil Wilczek har taget målformen fra foråret med ind i den nye sæson og er glad for sine nye kolleger i angrebet. I det hele taget trives den polske angriber o

3point person
3point.dk18. aug. 2018

Kamil Wilczek har taget målformen fra foråret med ind i den nye sæson og er glad for sine nye kolleger i angrebet. I det hele taget trives den polske angriber og hans familie i Danmark og måltyven er klar til at forlænge kontrakten med Brøndby FOTO: Lasse Lagoni I forbindelse med kampen mod FK Spartak Subotica fik Kamil Wilczek overrakt en buket blomster, da han i ubemærkethed havde rundet 100 kampe for Brøndby. Selvom Wilczek startede på bænken endte det alligevel med den polske snigmorder blev matchvinder i overtiden. Det var Wilczek tydeligvis tilfreds med. - Jeg føler, at jeg er startet godt i den nye sæson. Det på trods af jeg stødte senere til truppen og jeg har hurtigt fundet formen fra foråret, siger Wilczek til 3point.dk. - Teemu Pukki og jeg havde et virkeligt godt samarbejde. Men jeg føler, at samarbejdet med Mikael Uhre og Ante Erceg går fremad. Det er klart, at vi skal finde hinanden og derfor arbejder vi hårdt til træning med at forbedre vores arbejde mod bolden. Det går fremad og skal nok blive ligeså godt som det samarbejde jeg havde med Pukki. Kontraktforlængelse må vente lidt endnu Mange Brøndby-fans mener på diverse sociale medier, at Brøndby burde forlænge kontrakten med Kamil Wilczek, der udløber i sommeren 2019. Men klub og spiller forhandler endnu ikke om en forlængelse af kontrakten. - Vi forhandler ikke om en kontraktforlængelse, da det er for tidligt. Jeg har næsten et år tilbage af min kontrakt og min agent er da løbende i kontakt med Troels Bech. På et senere tidspunkt må vi se, om der kommer et udspil fra Brøndby. - Men jeg er hvert fald villig til at blive i Brøndby. Min familie trives rigtig godt i Danmark og det er selvfølgelig vigtigt for mig. Desuden trives jeg som menneske og fodboldspiller i Brøndby og jeg kunne godt se at jeg bliver her i længere tid, afslutter Wilczek, inden han haster ud af døren med blomsterbuketten, som han havde glemt at tage med hjem efter kampen mod Subotica. Kamil Wilczek kan opleves igen på søndag den 19 aug 2018 kl. 1800 på Brøndby Stadion hvor Esbjerg fB kommer på besøg.

Mest kommenterede nyheder