Wieghorst vil drage fordel af Brøndbys svage periode
AaB-træner Morten Wieghorst vil udnytte at Brøndby er inde i en svag periode og skabe usikkerhed hos de blågule, når de søndag aften møder AaB. Søndag spilles e

AaB-træner Morten Wieghorst vil udnytte at Brøndby er inde i en svag periode og skabe usikkerhed hos de blågule, når de søndag aften møder AaB. Søndag spilles en klassiker i dansk fodbold, når AaB og Brøndby mødes på Aalborg Portland Park. Begge mandskaber kommer med nederlag i bagagen, men værst ser det ud for Brøndby, som har tabt de seneste tre Superliga-opgør. Det vil AaB-cheftræner Morten Wieghorst forsøge at udnytte søndag aften, fortæller han: - Resultatmæssigt har Brøndby i de seneste uger været inde i en svag periode, og det skal vi gøre alt for at drage fordel af i morgen ved at præstere optimalt, så vi derved skaber usikkerhed hos modstanderen, siger Wieghorst til AaB's hjemmeside. - Vi er overbeviste om, at Brøndby mod os vil fastholde deres aggressive spillestil, og derfor vil det givetvis også blive en mere åben kamp, end vi selv senest oplevede det mod OB i søndag. AaB må undvære Wessam Abou Ali, Bardhec Bytyqi og Marco Ramkilde, der er skadede. I forhold til seneste kamp har de Oliver Abildgaard og Patrick Kristensen med igen. AaB-truppen til kampen mod Brøndby: 1. Jacob Rinne 2. Patrick Kristensen 3. Jakob Ahlmann 4. Jakob Blåbjerg 5. Jores Okore 6. Kristoffer Pallesen 8. Rasmus Würtz 9. Tom van Weert 10. Lucas Andersen 11. Philipp Ochs 16. Magnus Christensen 17. Kasper Kusk 18. Rasmus Thellufsen 21. Kasper Risgård 22. Michael Lansing 23. Filip Lesniak 25. Frederik Børsting 27. Oliver Abildgaard 32. Kasper Pedersen