3POINT
Nyheder12. feb. 2016

Weber Juul fortsætter karrieren i FC Roskilde

Brøndbys tidligere U17-træner, Søren Weber Juul, fortsætter karrieren i FC Roskilde, hvor han skal være talentchef i ungdomsafdelingen. I efteråret 2015 kom det

3point person
3point.dk12. feb. 2016

Brøndbys tidligere U17-træner, Søren Weber Juul, fortsætter karrieren i FC Roskilde, hvor han skal være talentchef i ungdomsafdelingen. I efteråret 2015 kom det frem, at U17-holdets træner, Søren Weber Juul, stoppede i Brøndby ved slutningen af efterårssæsonen. Weber Juul havde en succesfuld tid i ungdomsafdelingen på Vestegnen, hvor han blandt andet vandt The Double med klubbens U17-mandskab i sidste sæson. Nu har træneren så fundet ud af, hvor karrieren fortsætter. Det bliver i FC Roskilde, hvor han skal være talentchef i ungdomsafdelingen. - Det er en spændende udfordring, som jeg ser frem til at tage fat på sammen med de mange dygtige trænere, ledere, frivillige og spillere. Med mange års erfaring i bagagen som cheftræner for eliteungdomshold i AGF og senest Brøndby ser jeg med stor iver frem til at tage fat på jobbet som talentchef, og det glæder mig meget, at FC Roskilde har valgt at opprioritere netop talentudviklingen, siger Weber Juul til FC Roskilde Ungdoms Facebook-side. Søren Weber Juul er 34 år gammel og var i Brøndby fra 2012 til 2015.

Mest kommenterede nyheder