3POINT
1725203329-2024-09-01FCKBIF-55.jpg

Carl Johan Dahl

Nyheder1. sep. 2024

Wass: Vi skal se os selv i spejlet

Ifølge Daniel Wass skal Brøndby bruge landsholdspausen på at se indad og finde frem til det, som lykkedes så godt i seneste sæson.

3point person
Anders Villaume Vestergaard1. sep. 2024

– De kom blæsende ud. De scorede på en dødbold og et straffespark, og så er man hurtigt bagud. 

Det gik helt galt for Brøndby i de indledende minutter i Parken søndag eftermiddag, hvor de blå/gule hurtigt kom bagud til ærkerivalerne fra FCK. 

Brøndby fik lidt medvind i form af et rødt kort til hjemmeholdet og en reducering, indtil det igen gik galt, da Mohamed Elyounoussi lukkede og slukkede med en scoring til 3-1 efter en periode.

3-1-målet kom efter en periode, hvor Brøndby ellers var i kontrol. Det forklarede Daniel Wass i mixed zone efter kampen. 

– Vi havde fuldstændig kontrol over det. De ventede på den ene chance, så cadeau til dem.

Nederlaget til rivalerne efterlader Brøndby med blot 11 point efter syv kampe. Og det er skuffende, mener Daniel Wass. 

– Det vigtigste nu er, at vi ser os selv i spejlet og kommer til os selv igen i landsholdspausen.

– Vi skal ikke komme ud og præstere, som vi gjorde i dag og i perioder mod Randers. Vi skal finde tilbage til det, vi kan, og det, vi er gode til, siger han. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder