3POINT
Daniel Wass

Teis Markfoged

Nyheder12. nov. 2023

Wass: Vi sender et godt signal

Brøndby er i toppen for at blive i toppen. Det sagde Daniel Wass kort efter slutfløjtet i Parken, hvor dagens anfører også blev spurgt ind til et comeback på Landsholdet.

3point person
Anders Villaume Vestergaard12. nov. 2023

Brøndbys midtbanegeneral Daniel Wass får på de sociale medier masser af ros for sine præstationer på det seneste - også dem i parken. 

Det er ikke gået ubemærket hen hos FC København, hvor der i eftermiddagens Derby blev begået en række frispark på veteranen.  

Det tager den 34-årige midtbanespiller dog ikke så tungt. 

- Vi vidste, det var en intens kamp, og det var en kamp, hvor der ville være en masse frispark. Så det var fint, siger han. 

Med det uafgjorte resultat holder Brøndby fortsat snor i FC København på førstepladsen. 

Og det er et godt signal at sende, siger Wass. 

- Vi sender et godt signal, og vi sender et signal om, at Brøndby er deroppe for at blive deroppe, og jeg synes, vi er inde i en god stime. Vi taber ikke vores kampe, og vi kommer fra Parken med et point. 

Wass på landsholdet? 

Flere har på de sociale medier slået på tromme for, at Daniel Wass med sine seneste præstationer har gjort sig fortjent til en plads på det danske landshold, som er plaget af en række skader. Et landshold, hvor Brøndby-profilen tidligere har haft en vigtig rolle. 

Selvom Wass ikke ville kommentere direkte på, om han skulle tilbage på det danske landshold, så mener han, at han har gjort fint opmærksom på sig selv.  

- Jeg gør, hvad jeg kan for Brøndby og prøver at gøre mit bedste. Det er gået rigtig fint, så jeg er selvfølgelig glad for at fortsætte den periode, jeg er inde i, siger han.  

 

Mest kommenterede nyheder