Wass med smuk scoring og assist mod Real Madrid
Daniel Wass scorede et smukt mål og leverede en flot assist, da Celta Vigo søndag aften spillede 2-2 med Real Madrid. Der er en del spillere med rødder på Veste

Daniel Wass scorede et smukt mål og leverede en flot assist, da Celta Vigo søndag aften spillede 2-2 med Real Madrid. Der er en del spillere med rødder på Vestegnen, der gør det godt i udlandet i øjeblikket. Lørdag aften scorede Riza Durmisi for Real Betis i deres lokalopgør mod Sevilla og søndag aften var det så Daniel Wass' tur til at komme i kamp i den bedste spanske række. Han startede inde, da Celta Vigo hjemme tog imod mægtige Real Madrid. Og Wass skulle få en hovedrolle. Først scorede han et smukt mål, da han lobbede bolden over keeper Keylor Navas, der var kommet lidt langt ud af sit mål. Derefter scorede Gareth Bale to gange for Real Madrid, men så havde Wass igen en afgørende fod. Han modtog bolden i højresiden og ventede på det rette tidspunkt, inden han smækkede bolden ind i panden på Maxi Gomez, der headede Celta Vigo på 2-2, som også blev kampens resultat. Se Wass' flotte mål herunder:
Insanely beautiful from Daniel Wass
— Catalbanés (@Sylo_RL) January 7, 2018
Bringing the goal of Alexis against Real back into mind pic.twitter.com/OYdjj6XqXD