3POINT
Daniel Wass

Simon Kammer

Nyheder25. jan. 2026

Wass: Jeg vil gerne forlænge med Brøndby

Daniel Wass ser ikke sig selv færdig i Brøndby til sommer. Han håber at kunne fortsætte så længe, at niveauet og glæden er til stede

3point person
Nicolaj Sørensen25. jan. 2026

Daniel Wass elsker at være i Brøndby, og nyder hver dag at møde ind i klubben og forsøge at gøre en forskel. Det fortalte han til TV2 nede på træningslejren i Portugal:

- Jeg elsker at komme hver dag i klubben. Jeg elsker omklædningsrummet, være med mine holdkammerater og at være på banen, så jeg har det godt, og det er stadig rigtig sjovt at være i klubben.

Daniel Wass lægger ikke skjul på, at han håber, at ham og Benjamin Schmedes får tid til at indlede deres snakke om en forlængelse på den anden side af det travle transfervindue. Han pointerer også, at der for nuværende ikke pågår nogen dialog om en forlængelse:

- Vi er ikke i dialog endnu, men det skal vi nok komme. Vi har stor respekt for hinanden i det her, og vi finder en dialog, når tiden er rigtig.

Wass har i sinde at fortsætte i Brøndby lige så længe, at han synes det er sjovt, og at han føler, at niveauet er til at bidrage. Han er samtidig også klar over, at der skal to parter om at forlænge:

- Så længe jeg synes, at fodbold er sjovt, og jeg føler, at jeg stadig kan være med, så kan jeg ikke se problemer fra min side. Men der skal to til tango i det her, som man siger, så det er lidt underordnet, hvad jeg vil, hvis de ikke vil. Men vi skal nok finde en god dialog om det, fortæller Daniel Wass til TV 2 Sport.

Wass understerger samtidig i sin snak med TV2, at han sagtens kan indfinde sig med at være på bænken i flere kampe. For ham kan man bidrage på andre måder end på banen, selvom han selvølgelig spiller for at starte inde hver gang:

- Jeg har jo stadig et drive for at spille. Jeg vil gerne spille og starte inde, men jeg accepterer også andet, for jeg skal ikke diskutere med Steve (Cooper, Brøndbys cheftræner), hvis han mener, at han har sat det bedste hold. Jeg vil det bedste for klubben og for holdet, og spiller jeg ikke, så kan jeg hjælpe på andre måder og områder. Det er lige så vigtigt, at vi har det godt uden for banen, hvis vi skal vinde kampe, så jeg omfavner omklædningsrummet og de unge.

Indtil videre i denne sæson, er det kun blevet til 8 startpladser ud af 18 mulige i 3F Superligaen. 

 

 

Mest kommenterede nyheder