Wass: Det er min store drøm at slutte min karriere i den klub, hvor det hele startede
27-årige Daniel Wass nyder stor succes i Celta Vigo, men han drømmer stadig om at vende tilbage til Brøndby. Daniel Wass startede karrieren i Brøndby, og den bl

27-årige Daniel Wass nyder stor succes i Celta Vigo, men han drømmer stadig om at vende tilbage til Brøndby. Daniel Wass startede karrieren i Brøndby, og den blonde frisparksspecialist drømmer om en dag at vende tilbage til de blå/gule. - Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne vil tilbage til Brøndby en dag. Jeg ved jo ikke, om det også er Brøndbys drøm, men det er min store drøm at slutte min karriere i den klub, hvor det hele startede, siger Wass til bold.dk. Fedt at Agger, Kalle og Elmander vendte tilbage Selvom Daniel Agger og Johan Elmander ikke fik voldsom succes, så skræmmer sporene ikke Wass. Tværtimod. - Vi har set, at Agger, Kalle og Elmander alle vendte tilbage, og det synes jeg, var mega fedt, og det kunne jeg helt klart også godt selv tænke mig en dag. Især mit sidste år i Brøndby var rigtig godt, hvor jeg scorede mange mål og derefter også blev solgt til udlandet, og det kunne være stort for mig at vende tilbage en dag og opleve klubben, inden jeg stopper karrieren. Den tidligere Brøndby-back er i dag 27 år og har kontrakt med Celta Vigo til sommeren 2019.