3POINT
Nyheder25. apr. 2016

Vragede landsholdsspillere svarede godt igen

Magnus Häuser Nielsen var med i begge Brøndbys mål, da de blå/gule lørdag eftermiddag mødte Randers Freja i U/19-Ligaen. Brøndby var uden topscorer Daniel Stück

3point person
3point.dk25. apr. 2016

Magnus Häuser Nielsen var med i begge Brøndbys mål, da de blå/gule lørdag eftermiddag mødte Randers Freja i U/19-Ligaen. Brøndby var uden topscorer Daniel Stückler. Brøndby IF har haft et skuffende efterår i U/19-Ligaen, mens foråret er blevet indledt med tre sejre og blot et enkelt nederlag til rækkens tophold. Lørdag eftermiddag skulle den positive tendens forsøges opretholdt på hjemmebane mod Randers Freja. Vikarierende cheftræner Frederik Birk sendte dette hold på banen fra kampens start:Jacob Pryts Larsen Christian Enemark - Mads Juel Andersen - Nicklas Halse (A) - Gregars Arndal-Lauritzen Tobias Noer - Amir Al-Ammari Andreas Bruus - Magnus Häuser Nielsen - Rasmus Grosen Oliver Carrara Birk måtte se bort fra holdets topscorer Daniel Stückler, der var indlemmet i søndagens Superliga-trup til kampen mod AGF, hvilket betød, at Oliver Carrara kunne rykke ind fra kanten til sin mere naturlige position som 9'er. Højre kant blev varetaget af de to U/17-spillere Christian Enemark på backen og Andreas Bruus længere fremme. De to er i øvrigt netop blevet vraget til det danske U/17-landshold, som i næste måned skal spille EM-slutrunde i Aserbadjan. De reagerede fint på den store skuffelse med en god kamp, hvor de viste stor indbyrdes forståelse, og Bruus kronede indsatsen med en flot scoring i tæt samarbejde med Magnus Häuser Nielsen.

Fatale anfører-fejl

Randers Freja lagde ud med nærmest at overfalde hjemmeholdet, men uden at blive rigtig farlige. Ganske langsomt fik Brøndby arbejdet sig ind i kampen og forsøgte at diktere spillet - ofte med held. Der skulle dog en fejl fra Randers-anfører Jeppe Olsen til, før der gik hul på bylden efter et lille kvarter. Brøndby pressede højt på kronjyderne, og lige foran buen opsnappede Andreas Bruus en aflevering fra Randers-anføreren, spillede hurtigt et-to med Magnus Häuser Nielsen og slap fri i feltet, hvor Bruus med en flad afslutning sikkert lagde bolden ind ved fjerneste stolpe. Føringen holdt til små ti minutter før pausen, hvor det nu var Brøndby-anførerens tur til at fejle. Nicklas Halse afleverede alt for blødt frem midt i banen foran eget straffesparksfelt. Bolden blev opsnappet af Randers' Marcus Mølvadgaard, der sendte den i en bue over Brøndby-keeper Jacob Pryts Larsen og op i det fjerneste målhjørne. Kort forinden havde gæsternes Casper Lykke fra en spids vinkel ramt trekantssammenføjningen. Fra anden halvlegs start virkede det til, at jyderne fik et lille fysisk overtag midt på banen, hvilket måske var årsagen til, at Frederik Birk sendte Marco Sander Petersen på banen efter en times spil. Kort efter kom Armend Aslani ind på ventre kant, mens Rasmus Grosen overtog Oliver Carraras plads som 9'er.

Brøndby ville mest til sidst

Som tiden gik var det tydeligt, at gæsterne var mest tilfreds med uafgjort. Med et kvarter til 20 minutter igen lykkedes det Brøndby at få presset spillet længere og længere frem på banen, og kort før tid fik de blå/gule udbytte af anstrengelserne efter et flot angreb helt nede fra eget felt. I flere omgange fik Mads Juel Andersen erobret bolden og sendt den videre frem til Magnus Häuser Nielsen, som i samarbejde med Rasmus Grosen slap fri på højre kant. Häuser lagde et fladt indlæg til indskiftede Armend Aslani, der med ryggen til mål inde i feltet tog en elegant vending uden om en Randers-forsvarer og sikkert sendte bolden i nettet. Hvad der lignede et sent sejrsmål til de blå/gule holdt imidlertid kun i to minutter. Randers' Casper Lykke fik tilkæmpet sig et straffe, som set fra tribunen så helt korrekt ud, og Kasper Vernersen scorede usvigelig sikkert fra 11 meter-pletten med et hårdt skud helt ude ved den ene stolpe uden chance for Jacob Pryts Larsen i Brøndby-målet. I et sidste forsøg på at hente tre point sendte Brøndby den normale forsvarer Joel Kabongo på banen i en rolle som targetman, men det blev ikke til flere reelle målchancer i kampen, som dermed løb til ende uden yderligere scoringer.

Kampen i tal

Brøndby IF - Randers Freja 2-2 (1-1) 15. minut: 1-0; Andreas Bruus 31. minut: Gult kort til Magnus Häuser Nielsen (BIF) 37. minut: 1-1; Marcus Mølvadgaard 61. minut: Marco Sander Petersen ind / Amir Al-Ammari ud 68. minut: Armend Aslani ind / Oliver Carrara ud 86. minut: 2-1; Armend Aslani 88. minut: 2-2; Kasper Vernersen (str.) 88. minut: Joel Kabongo ind / Magnus Häuser Nielsen udStillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program Næste opgave i U/19-Ligaen for Brøndby IF er på lørdag kl. 13:00 i Aalborg, hvor 3point.dk regner med at være på sidelinjen til kampen mod AaB.

Mest kommenterede nyheder