3POINT
Nyheder12. jul. 2017

VPS-træner: Brøndby er et hold med stort H

VPS-træner Petri Vuorinen fremhæver Brøndby IF som først og fremmest et sammentømret hold. Den finske træner var på plads, da de blå/gule pudsede formen af mod

3point person
3point.dk12. jul. 2017

VPS-træner Petri Vuorinen fremhæver Brøndby IF som først og fremmest et sammentømret hold. Den finske træner var på plads, da de blå/gule pudsede formen af mod FK Rostov.FOTO: vepsu.fiVPS-træner Petri Vuorinen var på plads i Østrig, da Brøndby IF spillede sidste træningskamp inden opgøret mod netop VPS Vaasa torsdag aften på Brøndby Stadion. Modstander var det stærke russiske hold FK Rostov, som vandt 1-0, og Vuorinen fik bekræftet sine indtryk af de blå/gule. - Det er en god modstander med mange klassespillere, som gerne vil fremad. Brøndbys største styrke er, at de først og fremmest er et hold med stort H, siger Petri Vuorinen til vepsu.fi - VPS' officielle hjemmeside - og sammenligner Brøndby med finnernes forrige modstander. - Det er en større klub end Olimpija. De har spillet nogle svære kampe på det seneste og havde en flot sidste sæson. Brøndby er stærkere end vores forrige modstander, specielt fordi de er mere fortrolige med deres spillestil, konstaterer VPS-træneren. Brøndby IF mod VPS Vaasa spilles torsdag aften kl. 18:30 og vises på 6'eren. Der er returopgør i Finland torsdag i næste uge.

Mest kommenterede nyheder