3POINT
Nanna Christiansen

Dennis Jacobsen

Nyheder6. jan. 2026

Volkswagen er ny hovedpartner for Brøndby Women

Brøndby Women har fået sig en hovedpartner. Det er Volkswagen, som fra nu vil pryde fronten på kvindernes trøjer.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen6. jan. 2026

Brøndby IF Women har ikke ligget på den lade side i vinterpausen. Der er blevet forlænget kontrakter med nøglespillere som Jalen Tompkins og Julie Madsen, mens også stortalentet Mila Bischoff er blevet sikret på en længere aftale.

Også på partnersiden blæser der positive vinde. Tirsdag har Brøndby IF nemlig officielt meldt ud, at Volkswagen fra årsskiftet er indtrådt som hovedpartner for Brøndby Women og derfor vil pryde fronten af både kvindernes ude- og hjemmebanetrøjer.

Aftalen løber frem til sommeren 2027.

- Partnerskabet med Volkswagen er et stærkt signal om, hvor Brøndby Women bevæger sig hen. Kvindefodbolden vokser hurtigt, og det kræver partnere, der tør tænke stort og fremad. Volkswagen tror på vores projekt og på det potentiale, der ligger i Brøndby Women og sporten som helhed. Vi er stolte over at få dem med på banen, siger Caroline Lundblad, Brand og Partnership Manager i Brøndby Women.

Også hos den mangeårige Brøndby-partner Volkswagen er der naturligvis glæde at spore over aftalen:

- Volkswagen arbejder hver dag for at gøre mobilitet mere tilgængelig og mere fremadsynet. Brøndby Women står for præcis den samme bevægelse: et stærkt fællesskab, en klar ambition og en sport i hastig udvikling. Derfor er partnerskabet et naturligt match. Vi ser et stort potentiale i partnerskabet, og ønsker at være en aktiv del af at skabe fremtiden for kvindefodbolden, siger Thomas Bruun, som er direktør i Volkswagen Danmark.

Volkswagen bliver ny hovedpartner for Brøndby Women ⁠

Fra januar 2026 pryder Volkswagen fronten af både hjemme- og udebanetrøjen hos Brøndby Women, når et nyt hovedpartnerskab træder i kraft.⁠

Aftalen bygger videre på et stærkt samarbejde mellem Brøndby IF og… pic.twitter.com/pJFQ7GeltU

— Brøndby IF (@BrondbyIF) January 6, 2026

 

Mest kommenterede nyheder