
Ian Nielsen / Ian Foto Sport
VM-kvalifikation: Andreas Maxsø indkaldt til landsholdet
Brøndby-kaptajnen Andreas Mazsø er blevet indkaldt til det danske landshold. Danmark afslutter den succesfulde VM-kvalifikation med to kampe mod henholdsvis Færøerne og Skotland.

Joachim Andersen mødte op i landsholdslejern med en mindre skade, som holder Crystal Palace-stopperen ude af Danmarks to kampe i VM-kvalifikationen mod Færøerne og Skotland. I stedet er Andreas Maxsø blevet indkaldt.
Brøndby-kaptajnen støder til en trup med hele syv spillere, som har en fortid hos de blå/gule på Vestegnen. De syv er Frederik Rønnow, Christian Nørgaard, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Jens Stryger Larsen, Daniel Wass og Jesper Lindstrøm, hvor de fem sidstnlvnte sammen med Maxsø har været gennem ungdomsafdelingen hos Brøndby.
Danmark skal i VM-kvalifikationens sidste to runder forsøge at gå gennem turneringen med lutter sejre og uden mål imod,
Fredag d. 12/11 kl. 20:45 i Parken, København: Danmark - Færøerne
Mandag d. 15/11 kl. 20:45 på Hampden Park, Glasgow: Skotland - Danmark