3POINT
Nyheder3. nov. 2018

Vilje og løbearbejde gav Brøndby U/17 sejr i Lyngby

Lørdag eftermiddag løb og kæmpede Brøndby IF sig til en snæver sejr, da de blå/gule på udebane mødte Lyngby BK i U/17-Ligaen. Mathias Kvisgaarden blev matchvind

3point person
3point.dk3. nov. 2018

Lørdag eftermiddag løb og kæmpede Brøndby IF sig til en snæver sejr, da de blå/gule på udebane mødte Lyngby BK i U/17-Ligaen. Mathias Kvisgaarden blev matchvinder. Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen var lørdag eftermiddag taget en tur nordpå ad Motorring 3 for at møde Lyngby BK. De blå/gule er en del af en tæt top på en håndfuld mandskaber, så et pointtab kunne blive dyrt i tabellen. Til at undgå det sendte Brøndby-træenr Anton Lyme dette hold på banen fra kampens start:Lucas Ziegler Matin Saleh - Elias Gärtig - Oscar Salling - Filip Andersen Marinus Løvgren Larsen Victor Sander Petersen - Laurids Brandt Andersen Oliver Rytter Andrew Oseni - Mathias Kvistgaarden Det blev ikke den mest velspillede kamp, men Brøndby kunne drage hjem til Vestegnen med en sejr på 1-0. Den blev sikret med vilje og et hårdt løbearbejde. Kempens enlige mål faldt allerede i 12. minut ved Brøndby-angriber Mathias Kvistgaarden med et skud tæt under mål. - Mit mål var måske ikke det bedste, for jeg ramte ikke bolden helt rent. Alligevel fik jeg god fart i bolden, og fra den afstand kunne målmanden ikke nå at reagere, sagde Brøndbys matchvinder til 3point.dk efter kampen. - Vi havde ikke helt styr på det i anden halvleg, men med en smule held og en god vilje til at ville løbe for sejren, vandt vi den. Der skal lyde stor ros til holdet for løbearbejdet, slog Mathias Kvistgaarden fast. I lighed med klubbens hold i U/19-Ligaen står menuen på to kampe i den kommende uge. Først på hjemmebane onsdag kl. 15:30 mod AGF, før turen næste lørdag går til Ikast for at møde FC Midtjylland. Kampen i tal Lyngby BK - Brøndby IF 0-1 (0-1) 04. minut: Gult kort til Lukas Gammelgaard (LBK) 12. minut: 0-1; Mathias Kvistgaarden 53. minut: Gult kort til Oliver Rytter (BIF) 70. minut: Giran Pyne-Cole IND / Mathias Kvistgaarden UD 77. minut: Nikolaj Mejlby Pedersen IND / Victor Sander Petersen UD 82. minut: Gult kort til Andrew Oseni (BIF) 90. minut: Cornelius Allen IND / Oliver Rytter UDStillingen i U/17-Ligaen Brøndbys resultater og program

Mest kommenterede nyheder