3POINT
Nyheder25. aug. 2016

Viktor Anker: Jeg er klar om to til fire uger

Viktor Ankers navn optrådte ikke i den Brøndby-trup, der er udtaget til aftenens kamp mod Panathinaikos. Det er der en logisk forklaring på. Først på sommeren b

3point person
3point.dk25. aug. 2016

Viktor Ankers navn optrådte ikke i den Brøndby-trup, der er udtaget til aftenens kamp mod Panathinaikos. Det er der en logisk forklaring på. Først på sommeren blev Viktor Anker rykket op i Brøndbys Superliga-trup og fik i samme moment sin kontrakt forlænget. Derfor er der nok en del derude, som undrede sig, da målmandens navn ikke optrådte i den trup, som Alexander Zorniger har udtaget til aftenens kamp mod Panathinaikos. I fraværet af Frederik Rønnow, som står over med karantæne efter sit mere end diskutable røde kort i Athen, er der i stedet blevet plads til Jacob Pryts Larsen fra klubbens hold i U/19-Ligaen. Grunden til, at det ikke blev Viktor Anker, skyldes, at den tidligere Næstved-målmand stadig er i optræning efter en langvarig hofteskade. - Jeg er ikke decideret skadet, men er i optræningsfasen omkring at få niveauet tilbage efter de otte måneder uden kamp og træning. Jeg er snart klar. Der går mellem to og fire uger, vil jeg skyde på, siger Viktor Anker til 3point.dk. Den 18-årige keeper kom i sommeren 2014 til Brøndby IF fra barndomsklubben i Næstved.

Mest kommenterede nyheder