3POINT
Nyheder12. jun. 2018

Viktor Anker: Har nydt hvert øjeblik i Brøndby IF

Viktor Anker søger videre fra Brøndby i jagten på spilletid, men målmanden ser tilbage på fire gode år i klubben, hvor han har nydt hvert øjeblik. 20-årige Vikt

3point person
3point.dk12. jun. 2018

Viktor Anker søger videre fra Brøndby i jagten på spilletid, men målmanden ser tilbage på fire gode år i klubben, hvor han har nydt hvert øjeblik. 20-årige Viktor Anker har denne sommer kontraktudløb med Brøndby IF og han forlader derfor klubben. Den unge keeper nåede ikke at få debut på førsteholdet, men var en del af Superliga-truppen i to år. Anker ser tilbage på gode år i Brøndby, hvor han har nydt hvert øjeblik. Nu er jagten gået ind på en klub, hvor vejen til spilletid ikke er så lang, som den var på Vestegnen. - Når jeg kigger tilbage på min tid i Brøndby IF, er det fyldt med gode oplevelser, selvom jeg ikke fik officielle debut på klubbens førstehold. Jeg har nydt hvert et øjeblik, lige fra den første gang jeg tog det første skridt i Masterclass som 16-årig til nu - fem år senere, hvor jeg som ungdoms- og seniorspiller har været med til at vinde syv sølv- og guldmedaljer, siger Anker til 3point.dk. - Det har været et kæmpe privilegium, at tilbringe de sidste to år sammen med landets bedste spillere, trænere og ledere. Har gennemgået en stor udvikling, både menneskeligt og sportsligt i klubben. Af dygtige og meget kompetente trænere har jeg fået træning fra øverste hylde, som jeg tager med mig på min næste “rejse”, som handler om at fortsætte min udvikling og dermed er spilletid en vigtig parameter for min fremtid. Viktor Anker skiftede tilbage i januar 2014 fra Næstved til Brøndby og undervejs i Brøndby-tiden var målmanden også udlejet til Næstved.

Mest kommenterede nyheder