3POINT
Nyheder28. jul. 2019

Vigen: Vi skal lokke dem til at tage chancer

Brøndby møder OB klokken 18.00 i dag. 3point.dk har i den anledning taget en snak med Lasse Vigen om hans forventninger til kampen. Der er lagt op til en spænde

3point person
3point.dk28. jul. 2019

Brøndby møder OB klokken 18.00 i dag. 3point.dk har i den anledning taget en snak med Lasse Vigen om hans forventninger til kampen. Der er lagt op til en spændende kamp mellem nummer fire og fem fra sidste sæson. Vigen tror på en sejr, men det kræver, at Brøndby spiller en god kamp. FOTO: 3point.dk Brøndby havde nogle spændende opgør mod OB sidste sæson, og det er et godt hold, hvis man spørger Lasse Vigen. Han fremhæver starten på sæsonen hos OB, som har været ganske fin. De har scoret seks mål i to kampe. Brøndby har til sammenligning lavet fem, så der er altså lagt op til et målrigt opgør. Lasse Vigen pointerer ligeledes, at OB er gode på bolden. Midtbanespilleren er overbevist om, at Brøndby kan slå dem, hvis der spilles en god kamp. - Vi havde nogle meget lige opgør med OB sidste år. OB er et godt hold og de også kommet okay fra land i år. De var rigtig gode i første halvleg mod FCK og de spillede ugen efter en god anden halvleg mod Lyngby. De har scoret en del mål. Vi ved, hvad OB kommer med. De er dygtige på bolden og så må vi se, hvordan vores nye system passer mod dem. Jeg er helt sikker på, at det bliver et svært opgør, men jeg er samtidig sikker på, at vi kan slå dem, hvis vi spiller godt, fortæller Vigen til 3point.dk.

Vi skal være gode til at tage bolden fra dem på de rigtige tidspunkter

Det er Brøndbys anden hjemmekamp i 3F Superligaen denne sæson og Lasse Vigen håber på, at publikum får et Brøndby-hold at se, som lægger ud med at presse højt på banen. Brøndby skal finde en god balance uden at presse hovedløst. Vigen ønsker med andre ord, at Brøndby formår at tage temperaturen på kampen. - Jeg håber, vi kommer ud og presser dem højt. Vi skal være gode til at tage bolden fra dem. De er gode med bolden, specielt når de får tid, men vi skal heller ikke op og stresse dem hovedløst. De er dygtige til at spille rundt om og de har nogle gode wingbacks, som vi skal dæmme op for. Vi har gode muligheder, hvis vi sørger for at være dygtige til at stjæle bolden på de rigtige tidspunkter. Brøndbys våben er blandt andet kanterne, ifølge Lasse Vigen. Brøndby er op mod denne sæson gået hen til at spille med kanter igen, og det kommer nogle andre muligheder i kontrasituationer. Brøndby skal derudover lokke OB til at tage chancer, så de kan presses til fejl. Vigen tror på rigtig gode muligheder, hvis man formår at lykkes med de våben. - Vi skal udnytte vores kanter. I det nye system, har vi fine muligheder for nogle gode kontrastød, når vi erobrer bolden. Vi skal lokke dem til at tage nogle chancer og så skal vi stjæle bolden højt på banen, så har vi rigtig gode muligheder for at gøre ondt på OB. Det er opgør nummer 85 mellem de to mandskaber.

Mest kommenterede nyheder