3POINT
Lasse Vigen og Josip Radosevic

Teis Markfoged

Nyheder27. sep. 2020

Vigen: Vi har et hold, der står sammen

Der var spillemæssige plads til forbedringer, men Brøndby har et hold, der står sammen og er gode til at hente point i øjeblikket, lyder det fra Lasse Vigen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen27. sep. 2020

Sejr, sejr, sejr. Brøndby IF har fået en pointmæssig perfekt start på sæsonen med tre sejre i tre mulige. Spillemæssigt har der dog været mangler, og det var der også i søndagens 2-1-sejr over AC Horsens, mener Lasse Vigen.

- Det var en lidt speciel kamp. Jeg følte, at vi havde nogenlunde styr på første halvleg og burde måske have scoret en eller to mere, men vi havde også lidt problemer med deres mange dødbolde og deres omstillinger. I anden halvleg spiller vi for dårligt ud nede bagfra og tager for mange dårlige beslutninger. Så gør vi det svært for os selv, sagde midtbanespilleren efter kampen.

AC  Horsens gik i perioder meget højt i presset og det overraskede Brøndby lidt. De blå/gule skal være bedre på bolden.

- Det synes jeg vi løste ganske udmærket, men Horsens gik også højt på os nogle gange og det gav en mere åben kamp, end vi måske havde forventet. Som udgangspunkt løste vi det okay, men vi mangler stadig lidt kvalitet med bolden og det er vi også bevidste om skal være bedre til næste kamp.

- På et tidspunkt skal vi også have præstationen op på det niveau, som vi ved, at vi kan. Det vigtigste er at få pointene, og det får vi i øjeblikket.

Hvorfor henter I de her sejre i øjeblikket?

- Vi har et hold, der står sammen. I svære tider forsvarer vi os godt og vi giver meget lidt væk i dag. Vi har en god tro på det lige nu og vi står sammen, når der er lidt modvind.

Næste opgave for Niels Frederiksens tropper er en udekamp mod Randers FC.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder