Vigen roser Radosevic: En af de bedste duelspillere i ligaen
Da Christian Nørgaard forlod Brøndby i sommers, efterlod han et stort hul på den defensive midtbane, men Josip Radosevic har vist storspil, og de andre midtbane

Da Christian Nørgaard forlod Brøndby i sommers, efterlod han et stort hul på den defensive midtbane, men Josip Radosevic har vist storspil, og de andre midtbanespillere nyder godt af kroatens kvaliteter. Brøndby mistede i sommers flere store profiler, hvilket efterlod en del huller på holdkortet. Et af de største var på 6'er-positionen, den defensive midtbane, men her er Josip Radosevic virkelig steppet op i de sidste kampe, hvor kroaten har været en af holdets bedste spillere. Det glæder hans midtbanekollega, Lasse Vigen. - Vi har hele tiden vidst, at han har kvaliteterne, som han også viser nu. For alle spillere der kommer til en ny klub, tager det lidt tid at omstille sig. Det er nogle store sko, han skal udfylde efter en meget meget dygtig fodboldspiller. - Jeg er rigtig glad på hans og holdets vegne for, at det ligner at han er vokset rigtig meget med opgaven, siger Vigen til 3point.dk. Vigen fortæller desuden, at Radosevic' kvaliteter giver resten af midtbanen gode arbejdsbetingelser. - Han er så stærk i duellerne. Han er en af de bedste duelspillere i ligaen inde centralt, hvis ikke den bedste, så det er klart, at når han er i den form, giver det os noget mere at arbejde med, at han bryder så meget. Josip Radosevic har fået en 4-årig kontrakt i Brøndby IF.