Vigen: Bliver fedt at komme tilbage på Brøndby Stadion
Lasse Vigen og resten af holdet glæder sig til igen at tørne ud hjemme på Brøndby Stadion. De vil give fansene en god oplevelse, fortæller midtbanespilleren. FO

Lasse Vigen og resten af holdet glæder sig til igen at tørne ud hjemme på Brøndby Stadion. De vil give fansene en god oplevelse, fortæller midtbanespilleren. FOTO: Lasse Lagoni På søndag spiller Brøndby IF sæsonens første hjemmekamp. Det føltes nok også som en hjemmekamp for Brøndby-spillerne, da de blev bakket op af 2.000 Brøndby-fans i sejren i Randers, men det er specielt at komme tilbage til hjemmebanen, siger Lasse Vigen. - Det bliver fedt at komme tilbage til Brøndby Stadion og spille kampe, der betyder noget, når vi ved, hvor meget fansene støtter os, hvilket også viser sig i de mange sæsonkort. Det betyder virkelig meget for os at give dem en god oplevelse, siger midtbanespilleren til Brøndbys hjemmeside. Modstanderen på søndag er oprykkerne fra Vejle, som kommer med masser af selvtillid efter en direkte oprykning og en premiere-sejr på 3-1 over Hobro. - Det er et nyt hold, der har spillet i 1. division i en del år, som nu er rykket op efter en flot sæson sidste år. De vil komme med en masse momentum fra sidste sæson, og det bliver en opgave for os at holde dem nede. Vi skal dog have dem til at finde ud af, at det er en lidt anden opgave at spille på Brøndby Stadion sammenlignet med det, de har været vant til. Der er kampstart på Brøndby Stadion søndag klokken 18.00.