Video: Træningsupdate - tilbage til folkeskolen
På søndag er der kamp på Brøndby Stadion. Fredag var 3point.dk i Brøndby for at overvære træningen og tage temperaturen på truppen. Det var ikke til at se eller

På søndag er der kamp på Brøndby Stadion. Fredag var 3point.dk i Brøndby for at overvære træningen og tage temperaturen på truppen. Det var ikke til at se eller mærke, at kalenderen er skiftet til oktober. Det plejer at være ensbetydende med kolde og forblæste efterårstræninger på banerne bag Brøndby Stadion, men det var ikke tilfældet denne fredag. Solen stod højt og der var ikke mange af de tunge jakker på træningsbanen. Humøret i truppen svarede meget godt til vejret, for der var mange smil og grin. Måske heller ikke underligt ovenpå en uge med en 7-0-sejr, en derby-sejr og en Riza Durmisi-forlængelse. Skud på mål og spil Angrebstræner Mark Strudal stod for en afslutningsøvelse, som bestod af indlæg og afslutninger. Truppen var delt op i to, som 'kæmpede' mod hinanden. De fik point for scoringer og hvis man scorede på helflugter, gav det flere point. Det gav flere håbløse forsøg, men også et par flotte perler ind i mellem. Og så gav konkurrenceelementet god intensitet hos spillerne.Men det meste af træningen bestod af kamptræning, hvor der blev spillet til to mål på stor bane. Her blev der blandt andet fokuseret på presset og erobringsspillet, som det bliver aktuelt mod søndagens modstander fra Esbjerg. Der blev roteret lidt på holdene i løbet af spillet. Andrew Hjulsager gjorde det godt hele træningen igennem og krydrede også præstationen med et par flotte scoringer. Derudover så Rodolph Austin fortsat rigtig god ud. Hans ro på bolden og overblik er eminent. Der var ikke ligeså mange glidende tacklinger ved dagens træning, som der var i søndags, men den mand emmer af klasse. Kahlenberg og Agger trænede begge fuldt med og førstnævnte må absolut være i spil til en startplads på søndag.Tilbage i folkeskolen Efter træningen blev der brugt et kvarters tid på at lede efter tre forsvundne bolde. Hele holdet drønede rundt og ledte i buskene. På et tidspunkt kom Frederik Rønnow forbi. Det er ligesom at være tilbage i folkeskolen, hva'? - Nej, for dengang spillede vi med selvhenter! Efter træningen blev et halvt hold og selvtrænede. I den ene ende stod Mark Strudal for ekstratræningen med Jesper Juelsgård, Dario Dumic, Malthe Johansen og Christian Greko, inden han forlod dem.Her brugte Strudal sin boldmaskine, som fyrer indlæg ind over, ligesom Juelsgård fik trænet indlæg, mens de tre andre øvede hovedstød på mål. Da Strudal smuttede, fortsatte spillerne. Den sidste spiller til at forlade banen var Svenn Crone, der længe selvtrænede i den anden ende.