Teis Markfoged
Video: Slimane lagde op til tunesisk mål i nederlag mod Brasilien
Anis Slimane kunne notere sig for en flot assist til Tunesiens enlige mål i 5-1-nederlaget til Brasilian tirsdag aften.

Anis Slimane og Tunesien skal til november møde Danmark ved VM-slutrunden og tirsdag aften pudsede de formen af ved at møde Brasilien i en testkamp.
Der var fundet plads til Brøndby-spilleren i startopstillingen. Brasilien bragte sig foran med 1-0, men så var det Slimanes tur til at komme i fokus. Tunesien fik et frispark, som Slimane svingede flot ind i feltet og lige ind i panden på Montassar Talbi, som udlignede til 1-1.
Siden stod der Brasilien på tingene. De kunne gå til pause med en føring på hele 4-1 og da Tunesien samtidig fik en mand smidt ud, kunne de have bange anelser for anden halvleg. Men Slimane og de øvrige tunesiske spillere kæmpede sig godt gennem de sidste 45 og endte med et nederlag på 5-1.
Anis Slimane spillede 81 minutter i kampen.
Medie af: TV3 SPORT