Video: Pukki blev matchvinder for Finland
Teemu Pukki blev matchvinder for Finland, da de tirsdag aften besejrede Kosovo med 1-0. Paulus Arajuuri og Besar Halimi var også i kamp. Tirsdag aften var tre B

Teemu Pukki blev matchvinder for Finland, da de tirsdag aften besejrede Kosovo med 1-0. Paulus Arajuuri og Besar Halimi var også i kamp. Tirsdag aften var tre Brøndby-spillere i aktion, da Kosovo tog imod Finland i VM-kvalifikationen. Teemu Pukki og Paulus Arajuuri startede inde for Finland, mens Besar Halimi startede på bænken for hjemmeholdet. Kampen var relativt chancefattig i første halvleg, hvor Pukki ikke fik voldsomt meget at arbejde med. I hvert fald ikke på den del af banen, hvor en angriber bliver farlig. Arajuuri spillede solidt i bagkæden, hvor han tog sig af det, der kom hans vej. I det finske mål stod den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky og i anden halvleg viste han sit værd. To gange diskede han op med fine redninger på hovedstød fra Kosovo. Han var der, når det gjaldt. Arajuuri fik ganske mange knubs kampen igennem, men som vi kender det fra Brøndby, lod han sig ikke slå ud. Forsvarsspilleren kæmpede upåagtet videre og vandt sine dueller. Med en halv time igen kom Besar Halimi på banen for Kosovo. Han skal dermed på landsholdsvæggen i Brøndby, sammen med Jan Kliment, når han kommer hjem fra landsholdstjeneste. Bedst som det lignede en 0-0-kamp, lykkedes det for Teemu Pukki at bryde sin måltørke. Pukki startede selv angrebet, da han kom igennem i højresiden. Hans indlæg blev blokeret, men en anden finsk spiller fik afsluttet på den. Keeperen reddede, men Pukki fulgte op på returen. Se målet herunder:Det endte derfor med en 1-0-sejr til Finland, som hentede to sejre over henholdsvis Island og Kosovo i denne landskampstermin. I samme gruppe vandt Island tirsdag aften hjemme med 2-0 over Ukraine, uden at Hjörtur Hermannsson kom i aktion.