Video: Corlu sikrede nordisk mesterskab med drømmemål
Med en flot scoring ti minutter før tid mod Sverige sikrede Brøndbys Rezan Corlu Danmark det uofficielle nordiske U/19-mesterskab. Se målet her I Lyngdal i det

Med en flot scoring ti minutter før tid mod Sverige sikrede Brøndbys Rezan Corlu Danmark det uofficielle nordiske U/19-mesterskab. Se målet her I Lyngdal i det sydligste Norge mødes de norske, svenske og danske U/19-landshold i disse dage i, hvad der kan betragtes som det uofficielle nordiske mesterskab. Torsdag vandt Danmark en alt for lille sejr på 2-1 over værtsnationen på mål af Oliver Pedersen (AGF) og Stefan Gartenmann (SC Heerenveen). Med i den danske trup er blandt andre de to Brøndby-angribere Rezan Corlu og Daniel Stückler. Begge var med fra start mod Norge og blev skiftet ud sent i kampen. Lørdag mødte Danmark i sin anden og sidste kamp Sverige, og igen var Corlu med fra start, mens Stückler blev skiftet ind kort før tid. Efter at være kommet bagud tidligt i kampen kom Danmark tilbage og vandt endnu en gang 2-1. Det første rød/hvide mål blev sat ind af Jeppe Hansen (Vejle BK) på et flot langskud, mens det vigtige sejrsmål ti minutter før tid var resultat af en soloaktion fra Brøndby IF's Rezan Corlu.
Jeg tager udfordringen op
- Jeg får bolden ude i højre side, og er så en mod en med deres back. Jeg tager udfordringen op og ser de små rum, som jeg kan udfordre i og bruge min speed og små træk i. Jeg kommer forbi tre mand og ser målmanden tage et skridt ud af målet, og så chipper jeg den så over ham, siger Corlu om sin scoring til 3point.dk. - Jeg ser kampen mod Sverige, som en meget lige kamp. Vi vidste godt, hvor gode de var, da vi så dem som U/17 præstere rigtig godt under VM, hvor de blev nummer tre. Så det handlede om at arbejde som et hold. Vi havde styr på dem, og vi spillede alle en rigtig god kamp, og vi vinder fortjent 2-1, synes jeg. Det var en meget intens kamp, fortæller Corlu om selve kampen. Med de to sejre er Danmark nu sikker på at vinde den lille turnering inden den sidste kamp mellem Norge og Sverige mandag eftermiddag. Dermed kan danskerne nu kalde sig uofficielle nordiske U/19-mestre.