Video: 20 år siden i dag: Krogh sikrede guld i Aarhus
Brøndby IF har leveret mange mindeværdige øjeblikke gennem årene. Et af dem der står allerklarest i mange Brøndbyfans' erindringer, er uden tvivl guldkampen i A

Brøndby IF har leveret mange mindeværdige øjeblikke gennem årene. Et af dem der står allerklarest i mange Brøndbyfans' erindringer, er uden tvivl guldkampen i Aarhus for 20 år siden. Hvis du ikke så kampen dengang, har du med garanti hørt en masse om den. Året var 1996, og Brøndby og AGF kæmpede om det danske mesterskab. Brøndby kunne bruge et uafgjort resultat, mens aarhusianerne skulle jagte sejren. Det så godt ud for Brøndby, da Peter Møller pandede holdet foran 1-0 i første halvlegs døende minutter. Men i anden halvleg vendte billedet, og Thomas Thorninger gange to, og siden Henrik Mortensen bragte AGF foran 3-1, og pludselig så guldet ud til at være meget langt væk fra Vestegnen. 4 minutter senere reducerede Ebbe Sand, og i overtiden skete så det store mirakel. Brøndby-målmand Mogens Krogh var gået med frem på et hjørnespark, og resten er historie.