3POINT
Nyheder17. sep. 2016

Viborg-træner: Brøndby spiller med stor risiko

Viborgs cheftræner Johnny Mølby ser muligheder mod Brøndbys risikobetonede spillestil, når viborgenserne besøger Brøndby Stadion søndag eftermiddag. Søndag efte

3point person
3point.dk17. sep. 2016

Viborgs cheftræner Johnny Mølby ser muligheder mod Brøndbys risikobetonede spillestil, når viborgenserne besøger Brøndby Stadion søndag eftermiddag. Søndag eftermiddag tager ubesejrede Brøndby mod Viborg i Superligaens niende spillerunde. I spidsen for Viborg er cheftræner Johnny Mølby. Og han ser store muligheder i at udnytte de risici, som han mener, Brøndbys spillestil medfører. - Det er ikke så tit, vi møder et hold, der spiller den form for fodbold. Så det glæder vi os til. De har gjort det flot, Brøndby, men jeg synes også, at nogle af kampene har vist, at de spiller med stor risiko, siger Viborg-træneren til Viborg Folkeblad og påpeger videre, at det handler om at undgå det første pres: - De pisker kampen op i et sådant tempo, at man skal være knivskarp, hvis der begås fejl. Og hvis man er knivskarp, og spiller de rigtige bolde ud af det første pres, så er der bestemt muligheder mod dem. Men det er lettere sagt end gjort, når man står derinde. Viborg tabte senest 2-4 mod Horsens. I indeværende sæson er det blevet til to sejre, to kryds og fire nederlag, hvor sæsonens højdepunkt var 5-1-sejren ude over Silkeborg i sjette spillerunde. Opgøret på Brøndby Stadion sparkes i gang søndag klokken 16.00.

Mest kommenterede nyheder