3POINT
Nyheder3. nov. 2016

Viborg-direktør glæder sig: Anderledes mod Brøndby

Når Brøndby kommer på besøg, kommer der mange på stadion og der bliver smæk på lægterne. Derfor glæder Viborgs direktør sig til kampen på søndag. Søndag skal Br

3point person
3point.dk3. nov. 2016

Når Brøndby kommer på besøg, kommer der mange på stadion og der bliver smæk på lægterne. Derfor glæder Viborgs direktør sig til kampen på søndag. Søndag skal Brøndby på besøg hos Viborg. Et besøg fra de blågule er i langt de fleste tilfælde lig med masser af folk på lægterne - både hos de gæstende fans, men også hjemmeholdets fans. Derfor glæder Viborg-direktør Morten Jensen sig også til besøget på søndag. - Det er altid sjovest, når fodboldkampe spilles med alle fire sider på et stadion fyldt. Sådan er det, når Brøndby IF kommer på besøg. Der virker til at være en gensidig respekt mellem fansene, og vi har en god oplevelse af samarbejdet med Brøndby IF’s fans, siger han til brondby.com. - Når vi spiller mod Brøndby IF, er det lidt anderledes end mod andre hold, for deres fans er med til at skabe en fantastisk kulisse. Det er vores egne fans også, og netop det samspil gør det sjovere for mange at komme på stadion. Derfor kommer der altid ekstra mange på Energi Viborg Arena til kampene mod netop Brøndby IF. Viborg-direktøren fortæller videre, at han ser værdiligheder i de to klubber, som eksempelvis begge vægter fællesskabet meget højt. Der er kickoff i Viborg på søndag klokken 16.00.

Mest kommenterede nyheder