3POINT
Clement Bischoff

Carl Johan Dahl

Nyheder10. mar. 2025

- Vi vil så gerne, men nu skal vi fandme også til at vise det snart

Det er bare ikke godt nok, når man spiller i Brøndby, siger Clement Bischoff efter endnu et skuffende resultat for de blå/gule. Nu skal spillerne til at vise noget andet, mener han.

3point person
Anders Villaume Vestergaard10. mar. 2025

- Det er en kæmpestor skuffelse. 

Det lagde Clement Bischoff ikke skjul på efter nederlaget på 4-2 til Randers mandag aften. 

Ifølge den unge Brøndby-spiller var skuffelsen også til at mærke i omklædningsrummet efter slutfløjtet, men at spillerne også har nået at tale om at rykke tættere sammen i Brøndby-bussen. 

- Der er selvfølgelig en enorm frustration, og vi har bare talt om, at det er vigtigt, at vi ikke begynder at pege fingre lige nu. Vi står i en svær tid, hvor vi skal stå for presset. Vi har en vigtig kamp i næste uge, så det er nu, vi virkelig skal stå sammen. 

- Det er nu, og nu skal vi vise, at vi kan spille i Brøndby, og at vi kan håndtere det pres, der er der. 

Clement Bischoff har ikke svaret på, hvorfor bolden ikke rigtig ruller for Brøndby i foråret. 

Men han tror stadig på, at der er mere i truppen end det, der bliver vist frem i øjeblikket. 

- Vi har så mange dygtige spillere, og vi har en trup, der skal kæmpe med, og så smider vi point til hold, der ligger i bunden. 

- Det er bare ikke godt nok, når man spiller i Brøndby. Vi vil så gerne, men nu skal vi fandme også til at vise det snart, lyder den klare melding fra Bischoff efter slutfløjtet. 

Brøndby møder sin direkte top 6-modstander Silkeborg i en afgørende finale om den sidste plads i sjoveste halvdel af tabellen, inden ligaen brækker over i to efter næste runde. Det sker på søndag på Brøndby Stadion.

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder