
Michael Jakobsen
- Vi kom med ild
Frederik Birk er glad for Brøndbys storsejr over Viborg i forårspræmieren, men der er særligt én fase af kampen, han skal se igen.

- Jeg vil jo godt lige købe mig lidt tid i analysen, og jeg ved godt, I kunne tænke jer nogle hurtigere svar, men kom tilbage.
Men Frederik Birk kunne alligevel ikke holde igen med at give lidt til de kolde, historie-hungrende journalister, der stod og frøs i lobbyen på Brøndby Stadion efter storsejren over Viborg.
- Jeg bliver lige nødt til at komme hjem og kigge på det igen.....
- Fordi vi kommer jo med den ild, vi skal.
Og så kørte han derfra.
-Vi ligner det Brøndby-hold fra starten, jeg godt kunne tænke mig. Og som spillerne jo også synes, de skal ligne, når de træder ud her.
Men efter den gode start faldt Brøndby sammen i resten af første halvleg.
Om det hænger sammen med et brændt straffespark efter 15 minutter, vil Brøndby-chefen ikke lægge sig fast på, men:
- Det er som om, der sker et eller andet med holdet efter det brændte straffespark. Der synes jeg, det er fair at sige, at vi var på hælene. Og på bagfoden. Og at Viborg jo i virkeligheden i den fase var et bedre spillende fodboldhold, end vi var.
Brøndby rejste sig og endte med at vinde jubilæumskampen sikkert med 4-1 efter en flot anden halvleg.
- Så fik vi lige sat lidt tryk på kædlerne igen, og så begyndte vi jo også at tage fat på kampen. Men det er klart, jeg selvfølgelig ser ind i, at det ikke må påvirke vores spil, at vi misser et straffe.
- Det kan godt være, at jeg overfortolker nu, og det er det, jeg siger. Jeg skal lige hjem og se den igen.
- 4-1 lyder jo overbevisende, men der var da en fase af kampen, hvor vi har masser af læring at få fra den her fodboldkamp.